Triratna
Buddhistisk Weekend Retreat – Introduktion til Buddhismen

Buddhistisk Weekend Retreat – Introduktion til Buddhismen

Buddhistisk weekend-retreat i naturskønne omgivelser

Afholdes i Rødvig d. 21 -23 oktober og du kan komme med for kun 2100 kr.

Vil du skabe mere mening i dit liv? Blive bedre til at håndtere lidelse? Opnår større frihed og glæde? Så kom og lær om Buddhismen!

Dette weekend retreat er en chance for at stifte bekendskab med nogle af de vigtigste Buddhistiske belæringer, snuse lidt til Buddhistisk meditation og afprøve det hele i gode rammer med andre engagerede mennesker. Hver dag vil der være 4 undervisningssessioner, iblandet reflektionstid og øvelser for at relaterer stoffet til dit eget liv og hverdag. Vi tilhører Triratna Buddhistsamfund, og underviser udfra den vision vores grundlægger Sangharakshita har funder frem til som de vigtigste i Buddhismen, og som kan praktiseres i vores vestlige hverdag uanset kultur, køn eller øvrige tilhørsforhold. LGTB+ er således velkommen, ligesom alle etniciteter og alle aldre fra 18 år også er det.

Du får en række ideer til hvordan du kan tage praksissen med hjem og fortsætte i din hverdag. Du kommer også til at afprøve to enkle meditations teknikker som du også får lydfiler til, hvis du vil fortsætte meditationen derhjemme.

Lyder det interessant for dig? Så meld dig til nu via mail meditationdk @ gmail.com eller telefon 42 52 85 15.

Praktisk Info

Dato: 21-23 Oktober 2022. Retreatet starter fredag eftermiddag kl. 16.00 med en introduktion, og slutter søndag kl. 15.00

Sted: Kursusejendommen Skovhuset i Rødvig på Sydsjælland.

Pris*: 2100 kr. Prisen er inkl kost og logi i delt dobbeltværelse. Dertil inviterer vi til at man giver en donation (DANA) for selve undervisningen.

* For at så mange som muligt kan deltage, har vi denne gang valgt en DANA-model fremfor vores oprindelige kursusafgift på 4100 kr. Vi ved, at mange har en stram økonomi for tiden, men det skal ikke stoppe jer fra at lære om Buddhismen. Derfor har vi sat prisen utrolig lavt og foreslår at du giver et DANA beløb mellem 5kr – 2500 kr (donation) for undervisningen oveni de 2100 kr. DANA går ubeskåret til vores undervisere, der har valgt ikke at få anden løn for at være der. En guideline kan være, har du en ok økonomi og normalt indtægt, så giv den normale kursusafgift på ialt 4100 kr. Men er du mere på spanden, så betal de 2100 kr og giv 5 kr i dana. Og spørg os hvis du er i tvivl om noget.

Tilmelding: Send en mail til meditationdk @ gmail.com eller ring på 42 52 85 15. Tilmelding er først endelig, når vi har modtaget kursusbeløbet.

Undervisere: Christina Advayasiddhi er underviser og kursusleder. Sanne er assistent på kurset. Advayasiddhi har praktiseret med Triratna i over 25 år, er senior medlem af Triratna Buddhistorden, og ordineret siden 2007. Advayasiddhi har en lang erfaring med at introducerer folk til Buddhismen, både i Danmark og resten af Europa. Stilen er uformel og respektfuld og alle kan være med. Sanne har praktiseret med Triratna siden 2009 og har en lang erfaring med meditation og selvudvikling inden da.

Forventninger:

Vi spiser vegetarisk mad, der vil være perioder med stilhed, og alle deltager i små arbejdsopgaver under retreatet.

Mobiletelefoner kan bruges udendørs, og hvis du helt vil slukke din i weekenden, har vi en nødtelefon som du kan give nummeret på til dem derhjemme.

Vi holder deltager antallet lavt, med max 14 personer. Det giver en unik stemning og gør undervisningen mere personlig og ekslusiv, så hver enkelt får mest muligt ud af at være der.

Det kræver ingen forudsætninger at deltage, men vi forventer du kan tage vare på dig selv både fysisk og psykisk hele weekenden. Hvis du er i tvivl om det er en god ide for dig at deltage, så skriv til os, så tager vi en snak om det. Al deltagelse er fuldstændig på eget ansvar.

Det med småt:

Ansvar: Du deltager fuldstændig på eget ansvar, og vi forventer at du kan tage vare på dig selv hele weekenden, både fysisk og psykisk.

Hvis du har aktuelle psykiske udfordringer eller har haft det i de seneste år, er det et krav at vi kender til dem før din booking bliver godkendt. Vi forbeholder os altid retten til at bede dig forlade retreatet, hvis vi vurderer det ikke er et godt sted for dig at være.

Afbud: Ved afbud op til 1 okt 2022 refunderer vi halvt kursusbeløb. Ved afbud under 14 dage før kan vi desværre ikke refundere noget, da vi har så lille et budget for vores aktiviteter. Hvis du kan finde en anden som kan tage din plads, så er det selvfølgelig helt ok!

Covid: Vi føler altid alle gældende retningslinjer. Hvis du har det bedst med at have mundbind på indendørs, så er du velkommen til dette. Hvis vi er nød til at reducerer antal, så giver vi alle enkeltværelser. Som udgangspunkt kan man ikke få sine penge tilbage efter 1 oktober.