KONTAKT
Hos os møder du danske buddhister, der lever engagerede buddhistiske liv midt i vores almindelige vestlige hverdag, dybt inspireret af den tidløse Buddha-Dharma.
Uanset om du er ny til Buddhismen eller allerede har en praksis er du velkommen i Triratna. Her på siden kan du læse mere om os, om hvordan vi omsætter de gamleindsigter til nutidsrelevans, nærvær, medfølelse og visdom, om hvordan du kommer i kontakt med os og om de kurser vi afholder.
Du er meget velkommen til at være med. Vi har fysiske aktiviteter i København hver uge, med kurser i Buddhisme og Buddhistisk Praksis, og drop-in undervisning i mindfulness og meditation. Derudover holder vi forskellige andre aktiviteter og retreats. Kig rundt på siden og kontakt os hvis du er interesseret i at være med. Alle er velkommen 🌈
Du kan kontakte os på telefon 57 70 52 20 eller på mail triratnacph AT gmail.com
Vi har også en facebook side som du finder HER



Triratna i Danmark – Vestlig Buddhisme
Triratna findes over hele verden, også her i Danmark, hvor der siden 2007 har været Triratna aktiviteter og en Sangha (fællesskab/community) der praktiserer sammen. Fokus er hvordan Dharmaen kan udleves i en helt almindelig vestlig hverdag, som vi har her i Danmark.
Triratna holder kurser i Begynder Buddhisme i København, underviser i mindfulness og mediation, tilbyder studiekredse, zoom kurser, weekend retreats, intro-dage og meget mere. Hvis du gerne vil have vi kommer ud og underviser der hvor du er, eller holder en dag om Begynder Buddhisme, så sig til! Aktuelt foregår vores aktiviteter i København, i Køge, på Stevns og online, og mange er i samarbejde med centre i andre lande.
I Danmark har vi 2 Ordensmedlemmer. Vores senior ordensmedlem, Advayasiddhi, som står for næsten al undervisning vi tilbyder, og Vidyanandi, der blev ordineret i 2024. Vi har en række mitraer og øvrige tilknyttede, og enkelte der træner mod ordination.
Vi har et tæt samarbejde med Triratna Centre i andre lande, både her i Norden og resten af verden. Især har Shrewsbury i UK og Oslo Buddhistsenter gode samarbejder, noget der har skabt bedre muligheder for at føle sig del af en større sangha. Du kan finde deres hjemmesider her https://www.shrewsburybuddhistcentre.co.uk/ og her https://www.oslobuddhistsenter.no/
Om Triratna Buddhistsamfund
Triratna er et moderne verdensomspændende fællesskab af praktiserende buddhister, der baserer deres liv på opmærksomhed, etisk praksis, medfølelse og aktivt engagement i verden. Triratna tager udgangspunkt i de klassiske buddhistiske belæringer som vores grundlægger Sangharakshitan har samlet fra alle 3 grene af Buddhismen, engagerer sig aktivt i verden og underviser i Dharma og Meditation.
Triratna Buddhistsamfund (Triratna Buddhist Community) er grundlagt af englænderen Sangharakshita i 1967, det hed tidligere Friend of the Western Buddhist Order (FWBO), og det findes verden over. Vi har også et stærkt online fællesskab hvor du kan læse mere og udforske Dharmaen https://thebuddhistcentre.com/
På verdensplan findes ca 3000 Ordensmedlemmer, og godt 250.000 aktive Triratna Buddhister. Dharmapraksis og tilflugten til de tre juveler er i centrum hos os, mens livsstil og livssituation er mere sekundært. Vi er altså ikke nonner og munke, men lever forholdsvis almindelig liv. Hvis du er nysgerrig for at finde ud af mere om os og vores aktiviteter, så kan du skrive dig på vores mailingliste ved at kontakte på mailen.

Om Triratna Buddhistorden
Triratna Buddhistsamfund er bygget op omkring en Buddhistorden af ordinerede ordensmedlemmer. Ordensmedlemmer svarer lidt til “præster”. De har gennemgået årevis af intens Dharma- og meditationstræning inden ordination, typisk 8 år eller mere, og har viet deres liv til Dharmen.
I Triratna praktiserer også mange “lægfolk”, enten ved blot at deltage i vores aktiviteter verden over, eller ved at tage Buddhistisk Tilflugt hos os og derved blive mitraer. Mitra betyder ven (på sanskrit), og det er især fællesskabet og den støtte man både giver og modtager ved at praktiserer med andre, der sættes i højsæde når man bliver mitra.
KONTAKT
Hvis du vil vide mere er du meget velkommen til at kontakte os på telefon 57 70 52 20 eller på mail triratnacph AT gmail.com
Du kan også finde en masse talks, meditation og dharma-undervisning på vores fælles https://www.freebuddhistaudio.com/
